Nyheder

Bittert nederlag i sidste test

Det var et ellers sultent Sparkær mandskab der var draget nordpå i den sidste test. Udeholdet startede godt ud og lagde et fint pres på hjemmeholdet fra starten af i kampen, og med blot 3 min. spillet fik vi også allerede kampens første store chance. Kasper Møller spiller frækt Daniel Brøns i dybden med en flot lop aflevering med ryggen til mål, men Daniel misbrugte desværre chancen ved at skyde over målet, selvom han var alene med keeper. Blot 5 min. senere fik de to rettet flot op på den tidligere misbrugte chance, og Daniel Brøns afleverer en flot bold i dybden til Møller som var han sikkerheden selv foran mål og så stod der fortjent 0-1 til gæsterne.

Som halvlegen skred frem fik hjemmeholdet mere spil og kom da også tilbage i kampen både chance og spilmæssigt men vores forsvar kæmper igen heroisk, men Efter en halv time spillet fik de også udlignet på en kontra og nogle minutter efter var det tæt på en føring til gæsterne, men dagens vikarierende midtstopper Oliver Andersen reddede flot bolden på stregen og efter lidt pimpong på ham og stolpen ryger den til hjørnespark. Målmand Jonas Drensborg fik også afværget nogle stikninger ved at komme godt ud og cleare bolden, og så var stillingen 1-1 ved halvleg og det kunne gæsterne være mest tilfredse med.

IMG 2966 2
Halvleg og stillingen var 1-1. Per fortæller at det bliver stenhårdt arbejde, for det er et godt og ungt hold som vi møder og positivt med nogle meter i benene.

Anden halvleg blev blæst igang og efter blot 7 min. afleverer Jonas Drensborg desværre bolden lige ud i fødderne på en modspiller, som desværre nemt placerer bolden forbi ham til stillingen 2-1. Blot nogle minutter efter målet får Sparkær kreeret et flot angreb, hvor Kasper Henriksen flot spiller Frederik Andersen fri foran mål, men han brænder desværre på det skammeligste på klods hold ved at skyde modspiller i ryggen. Efter ca. 15 min. af anden halvleg spiller Daniel Brøns en bold tilbage i banen som i den grad mangler fart og en Rosendal spiller er hurtigt over bolden og går direkte mod mål og med lidt held får de spillet bolden på tværs til en scoring og så blev kampen for alvor punkteret til hjemmeholdets fordel. 3-1 og så var der ikke rigtig mere i den kamp, da den reelt var afgjort og kampen ender fortjent med en sejr til hjemmeholdet.

IMG 2968

Det var en fair spillet kamp og to gule kort blev uddelt midt i 2. halvleg med 2 min. mellemrum. et til Rosendal og et til Oliver Andersen.

IMG 2972
Daniel Brøns forrest var medvirkende i første scoring, men desværre også medvirkende i modstanderens sidste scoring til 3-1.

Efter kampen var det da også en ærgelig træner som vi mødte, for han var faktisk ok tilfreds med indsatsen men det var desværre personlige fejl som koster idag og han håber da også at vi får barberet de fejl væk når det går løs i næste uge.

Pers ord efter dagens kamp.

Det var sidste træningskamp som har budt på tre nederlag, en uafgjort og en sejr. Vi kan kun håbe på det gamle ordsprog med, at en dårlig generalprøve giver en god premiere, for allerede på torsdag går turneringen løs for serie 2. hvor vi tager imod Hammel på hjemmebane kl. 12.30.

del på de sociale medier

Facebook
Twitter