Nyheder

Nederlag i semifinalen

2-0 er en farlig føring, var der engang en klog mand der sagde, og det der ellers var lagt op til en stor aften, blev desværre til en mavepuster af det helt store.

Vi havde i den grad drømt om den finale i år, og det hele startede da også som lyn og torden. Frederik Andersen sender os allerede i front efter 3 min. på et flot langskuds mål henover målmanden. Efter et kvarter, havde Skals deres første tilbud som ramte stolpen. Bare efter 20 min. spil, laver Kasper Møller og Mads Johansen et flot kombinationsspil, og Mads bringer os fortjent på 2-0. Kort efter lignede det en 3-0 føring, for Oliver havde en friløber direkte målet og fik da også afdriblet målmanden, men blev hægtet og alle på stadion var klar på et straffespark, men fløjten forblev dog tavs, og stillingen forblev 2-0, til stor skuffelse for næsten hele stadion.

IMG 7844 kopier
Sparkær spillerne jubler over en flot scoring af Frederik Andersen, som endnu engang leverede en flot indsats.
DE38D567 2417 488A A27F 58626FBE6DA2
Der er også blevet plads til frederik på rundens hold. Godt gået!

Efter 30 min. får Skals reduceret på et frispark, på kanten af feltet, og et hårdt spark som Steffen ellers får pareret, så er de hurtige over reposten.

Efter pausen var kampen helt anderledes, Skals overtog spillet, og blot efter 50 min. kunne de også sætte udligningen i kassen. Efter 65 min. gjorde Skals det fortjent til 2-3 og i det 77 minut, fik Møller gult kort, og så blev det for alvor svært. Kim “Bager” fra Skals var med idag, og spillede da også glimrende. Han øgede til 2-4 i det 82 minut, og så var kampen stort set lukket. Kasper Møller fik dog reduceret, dybt inde i overtiden en lige lidt hjalp det, og det hele endte 3-4.

IMG 9294
Kampen i tal.

Det var også nogle ekstremt skuffede Sparkær spillere, som tog den lange tur op til klubhuset efter kampen. Og det var en ekstremt skuffet Sparkær træner, som stillede op til det obligatoriske interview efter kampen. Se interviewet her inde på hjemmesiden.

IMG 8066 kopier
Anfører Oliver Andersen måtte ud bag klubhuset, for at få luft efter kampen. Det gør ekstra ondt, for han har om nogen leveret et flot FjendsCup.

Selvom det er svært, så gælder det om at rejse sig hurtigt, for på lørdag skal kampen om 3 pladsen spilles, mod lokalrivalerne fra Mønsted kl. 13.00 på Sparkær Stadion.

del på de sociale medier

Facebook
Twitter