Nyheder

Målrig test i Spjald

Et unødvendigt og træls nederlag på træningslejren
Sparkær IF’s seniorspillere er i denne weekend på træningslejr i Spjald, og dagens program for serie 2 stod på en træningskamp mod lokale Spjald IF – også fra serie 2. Det blev en livlig kamp med chancer i begge ender, men den fik for de rød/hvide en træls afslutning med 2 mål til værterne i dommerens tillægstid. Det betød et nederlag på 2-3 til en modstander, der godt nok var bedst og hurtigst på bolden, men på ingen måde effektive.

IMG 2851
Mikkel Mackenhauer var endnu engang stærkt spillende sammen med hans makker i midterforsvaret Anders Holm. Foto: Hans Peter Johansen

Det kan man heller ikke just sig om Sparkær, der kampen igennem skabte de fleste og største chancer. Trods flere store afbrændere lignede det en Sparkær-sejr, inden først Jonas Drensborg kiksede en flad bold, så den røg op i luften og i hovedet på en Spjald-angriber, som udlignede til 2-2. Jonas havde ellers stået en fejlfri kamp med flere gode redninger. Kort efter opstod der klumpspil efter et hjørnespark, hvor bolden ikke blev clearet og i stedet blev sendt i mål. Kort efter fløjtede dommeren kampen af.
Det var godt nok en ØW-følelse for spillerne, men holdet var også ramt i det sidste kvarter, hvor flere havde brugt kræfterne og humpede rundt. Det så ud til, at Spjald-spillerne var længere fremme konditionsmæssigt. Men ellers var det en kamp, hvor Sparkær-spillerne viste, at de godt kan være med på dette niveau, men det kræver fuld koncentration og hårdt arbejde, når man møder et hold som Spjald med fine og hurtige boldspillere. Sparkær har andre dyder, og så længe kræfterne holdt, kunne de slå hjemmeholdets spil i stykker og selv skabe gode kombinationer, der skabte de store chancer.
Kasper Møller var igen Sparkærs målmager og scorede til 1-0 efter 20. min. Inden da havde han brændt en stor chance, men han skal roses for en stor løbeindsats, og at han bliver ved med at prøve.

IMG 2849 1
Dobbelt målscorer Kasper Møller løb utallige meter i dagens kamp og burde nok også have nettet det dobbelte. Foto: Hans Peter Johansen.

Det skal nok komme! Efter pausen fik han igen et par store muligheder, inden han midt i halvlegen bragte Sparkær på 2-1 på et flot mål efter en stikning fra Daniel Brøns. Også Michael Hansen og Daniel Brøns fik fine chancer i 2. halvleg, hvor kampen burde være lukket til Sparkærs fordel, inden den famøse afslutning.

IMG 2850
Daniel Brøns løb også mange meter i dagens kamp og leverede også en flot assist til Møller. Desuden var han også sprudlende for serie 5 senere på dagen med et flot hattrick i deres 4-5 sejr.
Foto: Hans Peter Johansen


Læren af dagens kamp må være, at holdet trods fravær af Oliver Andersen, Asger Fjeldsted og Mads Daa Vistisen har en trup, der kan være med på serie 2 niveau. Men også, at skal holdet overleve den første sæson i serie 2, så er der simpelthen ikke råd til at brænde de oplagte chancer, der kommer.
Nu mangler så to testkampe, inden det går løs i turneringen Skærtorsdag hjemme mod Hammel. Den første er på lørdag ude mod Kjellerup og derefter ude mod Per Sørensens tidligere klub Rosendal IK den 23. marts.

Hør træner Per Vesters reaktion efter dagens test og hans status på træningslejren.

-Hans Peter Johansen

del på de sociale medier

Facebook
Twitter