Hvis du lytter til den fine video ”History”, som Broch Media og Mackenhauer Foto har lavet i anledning af Sparkær IF’s 100 års jubilæum, så er der måske noget om snakken. Beskeden i undergrundstalen fortæller i hvert fald sammenfattende, at tror du eller er du bange for at tabe – så taber du. Omvendt har du en stærk tro på, at du kan vinde – så vinder du! Se det er jo et tankesæt, som Sparkærs spillere godt kan skrive sig bag ørene, når de fredag tager til Buskelund Kunstgræsbane for at møde FC Silkeborg, et hold som er nedrykker fra serie 1.
Det bliver helt sikkert en vanskelig opgave, men netop derfor er der god grund til at tænke over de ovenfor nævnte sætninger. For starter man med at tænke ”det her kan vi ikke”, ja sår det galt. Så på med ja-hatten, gå ud og slås for trøjen og tro på, at det kan lade sig gøre. Gør man det og yder sit bedste, kan ingen forlange mere! Og så er der ingen grund til at hænge fast i kampen i Bjerringbro. Det er et overstået kapitel, og jeg tænker, at spillerne godt selv ved, hvor der skal tages fat.
De to første kampe har givet et enkelt point, men man behøver vist ikke at have rød/hvide briller på for at konstatere, at det kunne/burde have været mere. Nu kommer der så et par svære kampe mod FC Silkeborg og derefter Kjellerup, og skulle de ikke kaste point af sig, så er der ingen grund til at gå i panik over det. Der vil fortsat være masser af muligheder for at hente flere point. Men gå nu ud og tro på, at I kan lave et resultat, så I kan se jer selv i øjnene.
Desværre er der fortsat skader at tumle med – senest kom Daniel Brøns til skade med det ene knæ i Bjerringbro og er ude på fredag. Det samme er fortsat Mads Daa og Martin Jespersen, men til gengæld er William Daa klar igen og Omar har også meldt sin ankomst. Go kamp.
-Hp