Nyheder

En ny start

Matchday serie 2 vs Bjerringbro Hjemme

Det er nok de fleste bekendt, at vi har sagt farvel til vores træner Per Vester Sørensen, og at Poul Vistisen står med ansvaret, når Sparkær fredag aften skal forsøge at få revanche for det helt unødvendige nederlag på 5-8 i de to holds første måde i Bjerringbro.
Tiden er ikke til at kikke bagud men fremad. Det gælder både med hensyn til de spillede kampe, selv om der nok kan læres en del af de fejl, der er lavet. Men det gælder i det hele taget for alle spillerne og den nye træner. Kun tiden kan vise, om kvaliteten er til serie 2, og netop denne kamp mod en modstander, der kun ligger 3 point foran Sparkær, skal ikke tabes. Om det bliver 1 eller 3 point, vil stadig holde liv i mulighederne for overlevelse.

IMG 3824
Pouls udvalgte til dagens kamp

Poul havde en intens træning tirsdag med stor tilslutning, og her fik spillerne at vide, at det ikke er nok at kunne holde til 75 minutter i en kamp, men at den varer 90 minutter. Vi håber, det bærer frugt, så de rød/hvide kan få en god start med deres nye træner.
Kampen spilles 18:30 på Sparkær Stadion.

del på de sociale medier

Facebook
Twitter