Nyheder

Efterårets første nederlag

Man siger normalt, at der er forskel på top og bund, og det var der også lørdag, da Sparkær led efterårets første nederlag ude mod Eastside Viborg. Her var det bare en omvendt forskel, for bundholdet uden point i de fire første kamp var bedst og vandt med 6-3. For udenforstående noget af en overraskelse, men det var det ikke for de mere indviede.

38FE7456 D3DC 4B26 94C2 831ABA962B7A
Målmand Steffren Berg var sendt ud som markspiller, og det gjorde han så godt, at han tog de fleste stemmer efter kampen.

For Poul Vistisen måtte tage til Overlund med et hold, der manglede 7 spillere fra det, han vil kalde den optimale start 11’er, og det kunne topholdet ikke holde til.

  • Nej, det blev for meget, selv om jeg nok vil mene, at tre mål i overskud til dem var lige rigeligt. Men sejren var fortjent, og de havde mere fart end os og spillede bolden godt rundt. Ind imellem havde vi godt styr på dem, men for mange gange løb de alt for let gennem vores helt nye forsvar, fortæller Poul Vistisen til fjendscup.dk dagen derpå.

Hjemmeholdet kom da også foran allerede i det 2. minut, men Mads Daa Vistisen fik udlignet på et godt gennemspillet angreb efter 18 minutter. Den stilling holdt dog ikke længe, og med to hurtige mål gik Eastside til pause foran 3-1.

Efter pausen var det ved at gå helt galt for Sparkær, for hjemmeholdet kom foran 6-1 på tre mål fra det 54. til det 67. minut, inden Sparkær fik strammet op i de sidste 20 minutter. Her scorede Kasper Møller til 6-2 på straffespark for hands og Frederik Andersen til 6-3 på hovedstød. Med til historien hører også, at både Mads Daa Vistisen og Steffen Berg var ude med gult i 2. halvleg, og at Tobias Brøns og Malthe Thomsen gik ud med skader.

F86B1A2F F1FB 479D 87D1 6F056DE2F16B
Mads Daa Vistisen blev flyttet godt rundt på flere pladser i kampens forløb, men løb med næstflest stemmer efter kampen. Arkivfoto.
  • Et slag et tabt, men vi kommer igen. Det irriterer mig bare, at vi ikke kunne holde vores koncept, for så var det ikke blevet så stort et nederlag. Godt vi fik strammet op til sidst, så nu handler det om næste søndags kamp mod ØK, hvor jeg helt sikkert har mere at gøre godt med, slutter Vistisen.

Kampen mod ØK er søndag den 4. september kl. 14.15 i Ørslevkloster.

-hp

del på de sociale medier

Facebook
Twitter