Nyheder

Afbudsramt trup mod Eastside

En anderledes optakt til kampen mod Eastside Viborg.

IMG 0020 1
Alle mand til Overlund lørdag!

Stort set alt har været og bliver anderledes i forhold til lørdagens kamp mod Eastside Viborg på kunstgræsbanen i Overlund. Kort efter 0-0 kampen mod Borup i søndags sagde træner Poul Vistisen: ”Så, nu starter jagten på et hold til på lørdag”. En noget speciel situation for en træner, der står i spidsen for et tophold i serie 3.
Jagten lykkedes, og der er samlet en trup på 14 mand, der skal forsøge at hente et resultat mod bundholdet, som er uden point og har en målscore på 3-18. Det ville under normale omstændigheder ligne en overkommelig opgave, men lørdag stiller Sparkær med et ganske anderledes hold end normalt. Kendskabet til Eastside er ikke stort, men gode kontakter, der tidligere har mødt dem, fortæller om et ungt hold med nogle gode og hurtige folk fremme, men også et forsvar, der er til at tale med.
Af forskellige årsager – skader, ferie, weekendtur, og Fyrfest – må Poul Vistisen undvære ikke færre end 7 af de 11 spillere, der sikkert ville udgøre en startopstilling. De nye på holdet er ikke ukendt med serie 3 og har alle tidligere været med, men aldrig så mange i en startopstilling. Senest mod Borup var flere med, og de viste, at de kunne spille med og kæmpe et point i hus.

49C5338C AD28 406F A721 A4BF753FC3D7
Truppen der skal hente en sejr hjem! respekt for de udvalgte !

Bjarne Have træder nok en gang til som målmand, fordi Vistisen vil bruge Steffen Berg i marken, hvor han har vist sig som en glimrende spiller – senest med 2 mål på serie 5 i søndags. Det bliver spændende at se, hvordan Vistisen blander kortene til et hold, hvor kun Martin Bøge, Frederik Andersen, Mads Daa Vistisen, og Kasper Møller er tilbage fra den ”normale” Start’11.
Så mon ikke vi ser et stabilt forsvar, en hårdt arbejdende midtbane, der kan fodre Møller, så han kan målstøvlerne i gang igen. Det bliver anderledes, det bliver spændende, vi håber på en sejr!

-Hp

del på de sociale medier

Facebook
Twitter