Nyheder

Afbudsramt Sparkær hold tog arbejdshandskerne på

Træner Per Vester måtte desværre se flere afbud tikke ind på mobilen, inden lørdagens tredje test imod sidste års opspilsbejlere til serie 2, nemlig Viborg FF. Ude var 6 stamspillere grundet arbejde, sygdom og skader. Det er navne som Oliver Andersen, Asger Fjeldsted, Mads Vistisen, Villiam Daa, Patrick Nielsen & Noah Hvass. Så hvis vi skal prøve at finde lidt postivt for træner Per Vester, så er det at han nu må han se hvor bred hans trup er, da det godt kunne tyde på at det kan gå hen og blive en væsentlig faktor når vi rammer turneringen i foråret. De indkaldte erstatninger gjorde det rigtig godt, med bla. Jes Gårdsdahl som greb chancen fra start inde på venstre back og Omar Omar som spillede en fin kamp på midtbanen.

IMG 5658 kopier 1
Der var god intensitet og nærkampe i dagens kamp og her er Mikkel Mackenhauer tæt ved at kunne bringe gæsterne i front i 1. halvleg. Forsvaret spillede en flot kamp og trak en del offsides også.

Første halvleg var en meget låst affære hvor begge holdene løb ind i en del offsides, og det lykkedes da også hjemmeholdet at få bolden i nettet, men dommeren fløjtede også for offside. Ellers var Sparkærs største tilbud i første halvleg, et skud af Frederik Andersen på kanten af feltet, som lige akkurat gik forbi stolpen.

IMG 5780 kopier
Kasper Møller var tilbage for første gang for serie 2 i år og havde Sparkærs største tilbud i 2. halvleg med et skud som han sender på overliggeren, på kort afstand på godt forarbejde af Daniel Brøns.

2. halvleg var lidt som første med gode dueller på midtbanen og begge hold lurede på omstillinger, dem fik især hjemmeholdet nogle stykker af, men heldigvis har Sparkær en god sidste skanse i målmand Jonas Drensborg, som stod en brandkamp med flere store redninger, hvor han pillede friløbere og skud helt inde i straffesparksfeltet.

IMG 5796 kopier 1
Jes leverede en god indsats på backen og kom i vejen for meget til stor frustation for de grønklædte, som da også måtte tage sig til takke med 2 gule kort i dagen kamp.

Kampen endte som sagt uafgjort og det var en rigtig fin træningskamp imod en værdig modstander, som helt sikkert også kommer til at spille med i den sjove ende i foråret igen. Der var tilbud i begge ender, men hjemmeholdet pressede i den grad på til sidst og ærgrer sig nok også over at de ikke fik udnyttet de friløbere og skud på tæt hold alene med vores målmand.

IMG 5739 kopier
Unge Marcus Bank Jepsen fik også debut for førsteholdet og leverede også en flot indsats inde i forsvaret, med mange gode løb og tacklinger. Det lover godt og respekt for at han melder klar til førsteholdet. Der skal nok komme flere muligheder til den unge mand med den indstilling og fight han lagde for dagen.

Per Vester var da også yderst tilfreds efter dagens kamp og roste hele mandskabet for at holde sig til gameplanen og så prøvede han også et systemskifte, som drengene leverede til UG. Selvom resultatet blev 0-0, så det var en kamp som sagtens kunne have budt på flere scoringer, især i 2 halvleg. men to gode målmand gjorde i den grad forkellen for begge mandskaber idag.

IMG 2711
Motm. for os blev Jonas som fik et flot clean sheet og diskede op med flere klasseredninger i løbet af hele kampen.

Næste weekend drager holdet på træningslejr i Spjald og der venter kampe til både serie 2 og serie 5.

del på de sociale medier

Facebook
Twitter