Nyheder

Turneringen vender

IMG 2989

Og vi vender tilbage til kampbanen på Sparkær Stadion for første gang siden september 2022. Der er stadig pletter på den ene fjerdedel af banen, men ellers er den fin og bedre end træningsbanen lige nu.
De første 7 kampe har givet 14 point med 4 sejre 2 uafgjorte og kun 1 nederlag (NUGF). Det kunne/burde have været flere point, men overordnet vel et OK udbytte med 14 point og en 2. plads.
Nu handler det om Tjele Vest Sport, som blev slået 5-0 i åbningskampen i Rødding. Men det skal man absolut ikke lade sig lulle i søvn af, for de har trods alt siden hentet 7 point og blandt andet vundet stort i Mønsted. Så pas på! Ikke noget med at tage afslappet på opgaven!
Indstillingen er afgørende. Det har de tidligere kampe vist, for når den er der fra start, så er point i luften. Det bør der også være lørdag kl. 14.30, selv om der igen er afbud, denne gang både skader og ferie. Anders Holm, Mads Daa Vistisen og Noah Hvass Gjørup er ude, men til gengæld vender Patrick Nielsen og Kasper Møller tilbage, efter at de var væk mod ØK.

IMG 3030

En sejr er bydende nødvendig, hvis der skal spilles med om 2. pladsen, og med det lovede gode vejr bør der komme mange ned og bakke spillerne op på lørdag.
-hp

del på de sociale medier

Facebook
Twitter