Nyheder

Skuffelsen skal bankes væk i Højslev

9B9495B6 3C4C 45E8 A5FB 2AD112947D44
Alle mand til Højslev

Sparkær-spillerne kan med rette være skuffede over det smalle 1-2 nederlag til NUGF 2. påskedag og ikke mindst måden, det skete på i slutminutterne. Det kan der ikke ændres på, så derfor handler det nu om at se fremad, og der er stort set kun positive ting at tage med fra kampen ud over resultatet. Set udefra var det forårets bedste indsats, og det var langt hen ad vejen Sparkærs kamp mod vel nok puljens bedste hold. Det fik NUGF bare ikke vist, fordi de rød/hvide var i stand til at lægge pres på dem hele kampen og skabte selv mere end modstanderne.
Ikke mere om den kamp, for nu handler det om bundholdet fra Højslev St., som efter de første tre kampe stadig er uden point. Det bør og skal de også være efter kampen på lørdag, for Sparkær skal vinde og med frem i puljen. Det er der, de hører til! Det kører ikke for de grønne i Højslev St. lige nu. Førsteholdet, som er rykket op i serie 1, har også tabt de tre første kampe, og træner for serie 3 John Pedersen, havde til kampen mod ØK for 14 dage siden store problemer med at skrabe et hold sammen.
Budskabet fra træner Per Sørensen er da også klart:
”Efter vores ærgerlige og ufortjente nederlag mod Nørremarken, så skal vi på udebane og møde Højslev St. Nu skal vi simpelthen bare forsætte vores fight og gode spil som sidst og vise, at vi er et bedre hold end dem. Så kom nu drenge med samme gejst og holdånd, så vi tilføjer dem et nyt nederlag.”

7268E747 0CD3 4F13 A803 5ECD3B06E705
Pers udvalgte til 3 point

Det er stort set samme trup, som i mandags. Der er afbud fra Oliver Andersen og Noah Hvass Gjørup, men så snupper træneren selv tjansen som 14. mand.
Kampen spilles lørdag kl. 13.00 på Højslev Stadion, og mon ikke der sædvanen tro kommer talstærk opbakning til de stribede fra Sparkær.

E30853F1 8F1C 41DD 87F9 CBBD18C3D2DC
Serie 4 er også klar til en sejr på lørdag

serie 4 spiller hjemme samme lørdag mod sydmors, så smut på sparkær stadion efter serie 3 har spillet i Højslev.
-Hp

del på de sociale medier

Facebook
Twitter