Nyheder

Svær kamp venter

Bortset fra de udeblevne mål i kampen mod Skals er Sparkær kommet godt fra start i serie 3, pulje 31. 2. påskedag venter så forårets på papiret sværeste opgave, når NUGF gæster Sparkær Stadion kl. 14.30. ”Hvepsene” fra det nordlige Viborg har gjort rent bord med 4-0 over ØK og hele 12-0 over Tjele Vest Sport, og de ser ret så skræmmende ud.

256C7864 4F3A 48F4 837A 67AE7BE852BB

Intet er dog umuligt, og alt kan ske i fodbold, så Sparkær-spillerne skal tro på egne styrker og gå efter sejren, hvis ikke Nørremarken skal stikke af allerede nu. Det er ikke nogen ukendt modstander, der kommer på besøg på mandag. De to hold har mødt hinanden flere gange de senere år, og det har hidtil været jævnbyrdige kampe med sejre til begge hold. I efteråret 2021 vandt Sparkær således 5-3 på H.C. Andersens Vej, mens NUGF vandt med samme cifre i Sparkær.
Der er mange kendte navne i NUGF-truppen, der har Andreas Højgaard Jensen som omdrejningspunkt, men her i foråret har de fået tilgang af unge Christoffer Kvist, der har været på kontrakt hos VFF. Det er gode boldspillere, men også et meget ungt hold, som kan slås ud af kurs. Det kræver dog en helstøbt indsats og fight i alle 90 minutter af Sparkær-spillerne. For er der noget, NUGF-erne ikke kan lide, så er det fysisk kontakt, og her kan Sparkær byde ind med noget, der kan gøre ondt. Træner Per Sørensen har da også dette budskab til spillerne:
”Nu håber og tror jeg på, at vi går ud og giver den maks. gas og sender NUGF hjem med deres første nederlag. Det har vi evnerne til, hvis alle mand er klar på opgaven”. Bortset fra anfører Oliver Andersen, der har meldt fra, er truppen den samme, som i første kamp mod TVS, dog får Noah Hvass Gjørup forårsdebut og afløser Oliver Andersen.

E3AE2B0B 6F28 4749 A553 C074EE377201
Pers udvalgte


-hp

del på de sociale medier

Facebook
Twitter