Ja, ny og ny er så meget sagt, for det er Bjarne Have, der denne gang skal vogte Sparkærs mål og prøve at få sat en prop i efter 9 mål i de to foregående kampe. Nu skal det ikke lyde sådan, at der er målmændenes skyld, for de har ikke haft optimale betingelser med et ind imellem åbent forsvar foran.
Nu må vi se, hvad lørdagens kamp byder. Modstanderen er velkendte Feldborg/Haderup – endnu et hold fra serie 2 – men også et hold, som Sparkær har kunne matche de senere år i Fjends Cup. Træner Per Sørensen kender måske ikke så meget til modstanderne, men det gør Sparkærs spillere, så der bør ikke komme de store overraskelser fra Claus Højgaards mandskab. Det er et velspillende hold, hvis de får lov til at spille bolden rundt, men det bliver så Sparkær-spillernes opgave at forhindre det.
Der er igen lidt ændringer på holdet. Der var på forhånd afbud fra Noah Hvas Gjørup og Kristian Mackenhauer Nielsen, og der er nu kommet yderligere to fra Asger Fjeldsted og Patrick Nielsen. Til gengæld vender Mads Daa Vistisen og Kasper Møller tilbage i forhold til kampen mod Hersom/Bjerregrav, og så bliver der sæsondebut til Malthe Thomsen.
Bo Pedersens serie 4 mandskab, fik en flot start på træningsturneringen, med en 1-2 sejr ude mod Ans IF, som iøvrigt er nedrykker fra serie 3.
Truppen til kampen mod Rødkærsbro. Ja der er kamp om pladserne, for Bo må endda sortere lidt fra inklusiv ham selv, da man skal altså møde op til træning for at komme på hold, da der er mange om budet lige pt. Bliv endelig ved med det flotte fremmøde til træning, det får vi alle mest ud af siger både Bo & Per.
En spændende lørdag eftermiddag står for døren med to kampe på Sparkær Stadion. Kl. 12.00 møder serie 4 Rædkærsbro, inden serie 3 spiller kl. 14.30. Der er ingen grund til ikke at lægge turen forbi i det lovede gode kølige forårsvejr.
-Hp