At Ørslevkloster IF lige nu er et hold i krise blev bekræftet lørdag eftermiddag på Sparkær Stadion, hvor hjemmeholdet ikke havde de store problemer med at vinde 4-0 efter 1-0 ved pausen. Gæsterne spillede for så vidt godt med i starten af kampen og kæmpede for sagen, men de have godt nok ikke meget at byde ind med fremme i angrebet, hvor en skadet Rune Skovgård var savnet.
Sparkær sad på spillet, og ØK levede stort set kun på lange bolde, og få gange var de i Sparkærs felt. En enkelt gang blev det farligt, da Bjarne Have i målet gled og var ved at miste bolden, men han ragede den til sig igen. I den anden ende pressede Sparkær på, men der skulle lidt af en tilfældighed til, før 1-0 målet kom. En bold faldt i det 27. minut lige ned for fødderne af Daniel Brøns på kanten af feltet, og han drejede resolut rundt og sparkede bolden i mål ved den ene stolpe.
I 2. halvleg stod der Sparkær på det meste, selv om det var her, ØK havde et par gode muligheder. Men inden de kom, var stillingen blevet 3-0 og 4-0. Først havde Kasper Møller en stor mulighed midt for målet, inden han i det 54. minut opfangede bolden i feltet og scorede sikkert. 5 min. senere var indskiftede Noah Hvas hurtigt over en løs bold i feltet og sendte den fladt i mål ved den ene stolpe.
Med et kvarter igen var ØK’s Simon Rasmussen tæt på med et skud lige udenom stolpen, og kort efter røg Mathias Brammer ud med gult. Sparkær bevarede overtaget, og i det 87. minut kom tilbagevendte Asger Fjeldsted højt til et indlæg fra Nicolaj Broch Andersen, og bolden sejlede ind i det ene målhjørne.
Det blev en stensikker sejr, og ØK skal nu for alvor til at passe på i bunden efter 5 nederlag på stribe. De mangler godt nok 2 kampe, da de har en udsat mod Hersom/Bjerregrav på tirsdag, og taber de den, bliver det en gyserafslutning i sidste kamp mod Højslev St.
Sparkær hænger på i toppen, men det kræver pointtab til Hersom/Bjerregrav, hvis det skal blive til playoffkampe. Og det kan ØK passende hjælpe med på tirsdag. Sparkær-træner Poul Vistisen var meget tilfreds med dagens kamp:
-hp