Nyheder

Højslev må ikke undervurderes!

Spillemæssigt er Sparkær startet godt i kampene mod Skals og Hersom/Bjerregrav, og det har kastet 4 point af sig. Det skal gerne fortsætte, når de rød/hvide torsdag aften kl. 18.30 møder Højslev St. på udebane. Men pas på! Højslev St., der i foråret kæmpede hårdt og lige akkurat undgik nedrykning, er kommet fint fra start efter sommerpausen, og har ligesom Sparkær 4 point. Hvem husker ikke forårets kamp i Sparkær, hvor en 1-0 føring blev formøblet til et 1-2 nederlag i de sidste 6 minutter. Her var Sparkær ikke oppe i gear, og det lignede en undervurdering af gæsterne. Sparkær-træner Poul Vistisen var da heller ikke tilfreds og sagde dengang: ”Det er en flad fornemmelse lige nu. Jeg synes jo, vi skulle have vundet den kamp og har chancerne til det. Jeg kunne leve med 1 point, men jeg synes, vi smider 3, og er slet ikke tilfreds med det, jeg så i dag”. Han skal gerne bliv mere tilfreds på torsdag, hvor han trods arbejdsafbud fra Mikkel Mackenhauer og ferieafbud fra Nicolaj Broch Andersen, stiller med et hold, der bør kunne hente 3 point i Højslev.

D3E77116 3425 470F B9A3 6002EF0C26CD
Pouls udvalgte til torsdagens vigtige topkamp på højslev stadion kl. 18:30

Den gode nyhed er, at Steffen Berg er tilbage i målet og ikke mindst, at Asger Fjeldsted vender tilbage til holdet for første gang siden Fjends Cup, hvor hans lårskade brød op.

IMG 9328 kopier
Asger var tilbage på træningsbanen her til aften, og leverede en stærk præstation, og han mener også han er klar til kamp!

Forsvaret har stået godt, og Kasper Møllers målnæse er intakt, så med samme indstilling og arbejdsindsats som i de to første kampe, så skal der nok komme point på kontoen. Dermed bliver der lagt op til et brag hjemme mod Borup søndag eftermiddag

-Hp

del på de sociale medier

Facebook
Twitter