Nyheder

Sparkær smed sejren i første halvleg

Hvornår får Sparkær samlet en hel stærk kamp sammen og ikke kun en solid halvleg? Det spørgsmål ligger nok mange af os på sinde. Men én ting er sikkert: potentialet er der, og det er op til spillerne selv at finde nøglen til at vende sæsonens start til noget positivt.

Selvom efterårets første fire kampe har budt på hele 13 mål fra Sparkærs side, er der også lukket 14 mål ind. Dette har desværre kun resulteret i 4 point. Kampen mod Hersom/Bjerregrav søndag eftermiddag illustrerede, at når Sparkær først finder rytmen, kan de spille flot og skabe spænding.

Hjemmeholdet kom hurtigt foran 3-0 i første halvleg, men Sparkær viste, hvad de kan, når de virkelig tager fat. Træner Poul Vistisen talte indtrængende til holdet i pausen, og selvom anden halvleg startede med en tidlig scoring på et dumt boldtab til 4-0, gav Sparkær ikke op.

IMG 5157
Poul talte med store bogstaver i pausen, og det hjalp.

Daniel Brøns reducerede hurtigt med et flot hovedstød efter et hjørnespark, og Kasper Møller fulgte trop med endnu et mål. Kort før tid skabte Daniel Brøns yderligere spænding med en ny reducering til 4-3.

IMG 5161
Daniel Brøns reducerer her til 4-1 på flot hovedstød.

Til slut skete der noget kontroversielt, for Sparkær smed et indlæg ind i feltet, og en Bjerregrav spiller havde tydeligt hånd på bolden. Dommerens fløjte var tavs, og efter kampen stod han selv og sagde til spillere at han godt så det, men at han var træt af nogle af tilskuerne på sidelinjen, så derfor dømte han den bevidst ikke.
Selvom Sparkær ikke fik det udlignende mål i de døende minutter, viste holdet en imponerende kampgejst og vilje til at kæmpe sig tilbage. Med den stærke afslutning er der grund til optimisme – og forhåbentlig kan holdet snart få sat en hel stærk kamp sammen fra start til slut.

nu venter der et derby på fredag mod Mønsted! Vi glæder os

del på de sociale medier

Facebook
Twitter